Udtalelser Grundkursus

Kursisterne siger

Det har været et fantastisk kursus. Nete, du har på en professionel og faglig måde vist os, hvilke muligheder, der er med EFT. Forunderligt…sikke et fantastisk værktøj!”

– Therese 

“Tusind tak for en stor oplevelse på dit EFT Grundkursus. Det har været både spændende, sjovt og meget lærerigt for mig at deltage. 

Udover at jeg nu har en basal viden om EFT, dens tappepunkter, samt hvorledes man kan bruge det på sig selv – og med omtanke anvende det på andre, så oplevede jeg også nogle personlige goder. For at give et eksempel på hvad jeg fik ud af det rent personligt, så oplevede jeg dels, at nogle af de mønstre jeg plejer at falde i, ændrede sig markant under dit kursusforløb. 

Denne oplevelse gjorde mig bevidst om, hvor fasttømret og rigid jeg kan være i visse situationer. Og både denne bevidsthed, samt at det rent faktisk ikke  behøver være en del af mig, var nærmest en vækkelse for mig. 

Jeg er dig dybt taknemlig for, at du skaber et rum med tryghed og varme, således at man som deltager ikke kun får teoretisk viden om EFT men også får en følelse af, at det kan lade sig gøre at ændre på visse mønstre i sit liv til gavn for – ikke kun en selv, men også andre. 

At jeg eksempelvis nu kan være bedre til at være til stede i en relation og kunne give mere af mig selv uden at gå på kompromis med mig selv er en stor gave! Tusind tak for et fantastisk kursus!”

– Karina

“Har deltaget i EFT Grundkurset. Det har været en spændende og meget lærerig weekend. Nete er en utrolig dygtig formidler, og min nysgerrighed overfor dette er i den grad vakt. EFT er stort og revolutionerende.”

– Janni Jørgensen 

“Jeg vil takke for to spændende og udbytterige dage på EFT Grundkurset, som fuldt ud har levet op til mine forventninger. Nete er en dygtig og erfaren EFT-behandler. Jeg følte mig i trygge hænder, når vi skulle prøve metoden på egen krop. 

Nete er også en dygtig underviser og formidler. Hun forstår vigtigheden af, at man ikke blot hører om metoden og overværer terapisessioner men også selv får mulighed for at praktisere metoden. Jeg fik indblik i en metode, som jeg mener kan være et vigtigt supplement til de andre terapeutiske tilgange, jeg anvender i mit arbejde med bl.a. traumatiserede, voldsramte kvinder.”

– Karen Ghoula, psykolog ved Mødrehjælpen i Århus 

“Først tak for et par skønne og lærerige dage. Også denne gang fik jeg sat nogle ting på plads. bla. fik jeg fjernet en vrede, jeg havde gået og tumlet med i et par måneder. Meget befriende. Tak for god undervisning. Jeg glæder mig til senere at tage EFT Terapeut Uddannelsen.” 

– René

“At blive ført ind i EFT’s grundlag og teknikken er såre simpelt i hænderne på Nete. Hun har strikket et varieret forløb sammen, så man hele tiden er med, både opmærksomt og med forståelse. På kurset er der plads til mine og dine spørgsmål og livserfaringer. De andre kursister var en lige så stor del af oplevelsen i, at vi lærte af hinanden, og det var rart at have nogle at snakke med i pausen, når man stod med en WOW-oplevelse, som bare skulle deles nu!

Grundkurset hjalp mig til at komme dybere ind i lagene og være mere specifik med den hjælp, jeg havde brug for ved egen behandling og ved hjælp til andre. EFT giver den utrolige effekt af lettelse, rummelighed og glæde bagefter. Tak til Nete og jer andre!”

– Anne-Katrine

>